Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Gammel stålstrengsguitar

Jeg kan ikke "sige" så meget helt konkret om denne flotte gamle guitar. Den er i god og spilbar stand med en flot åben klang. På et tidspunkt er strengeholderen (trapezen) blevet udskiftet, kan man skimte.
Der er intet firmanavn eller modelangivelse noget sted på guitaren. Den er solgt gennem Peter B. Pedersens musikforretning i København. Hvornår forretningen lukkede ved jeg ikke, men en god ven mener at have handlet hos Peter B. så sent som i 1969.
Guitarens indhak er meget atypisk på en lille vintage guitar, både når det gælder faconen og at det er der i det hele taget.
Guitarens serienummer 172511 er stemplet oven på hovedet med samme typer tal og placering som svenske Levin benyttede. Havde det været en Levin, ville det betyde at den er fra 1946. Byggetekniken og udformning minder bare ikke om noget fra dem. Det mahogni-lignende træ på sider og bund minder meget om det som svenske Bjarton benyttede.
Denne type træ blev normalt ikke benyttet på instrumenter fra de østeuropæiske kommunistlande, da man mest benyttede lokalt træ på grund af restriktioner osv.

Mit gæt er at guitaren er dansk eller nordeuropæisk og at den kan være bygget i slutningen af 1940'erne eller 1950'erne.

Solgt

#

Post Scriptum: Jeg giver gerne en flaske drikkelig rødvin til den der kan bringe mig videre og feje gætterierne af bordet.

 

 

Parlorguitar 172511
 
streg